Reklamation:

Inden returnering skal du have kontaktet os med henblik på en dialog omkring reklamationen og den efterfølgende returnering. Der gives efter købeloven en reklamationsret i 24 måneder på alle varer. Reklamationsretten betyder, at du som kunde kan klage over fejl og mangler ved produktet, som er opstået 24 måneder efter købet. Det er dog en forudsætning, at disse mangler ikke er opstået som følge af din fejlagtige brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd, der har medført manglen. Du skal reklamere inden rimelig tid, efter du har konstateret manglen. Reklamerer du inden 2 måneder, anses reklamationen altid for værende rettidig. Vi refunderer rimelige fragtomkostninger, som du måtte have i forbindelse med returnering af varen, når reklamationen er berettiget. Når du ønsker at reklamere over et produkt, skal det indsendes til os på vores adresse.

Returnering:

Hvis du har købt en vare hos os, har du 90 dage til at returnere varen til os, fra den dag du modtog varen.

Inden returnering skal vi bede dig om at udfylde vores returseddel.

Ledsages returvaren IKKE af denne returseddel, forbeholder vi os retten til at fakturere dig dkk 150,00 i ekspedition. Når varen returneres og fortrydelsesretten udnyttes, kan dette kun ske, såfremt varen returneres i samme stand og mængde, som da du modtog den. Der ydes ingen fortrydelsesret på følgende produkter: Digitale produkter, som, men ikke begrænset til mp3, pdf og epub filer. Så snart de er afsendt til dig som kunde. Lyd- eller billedoptagelser eller edb-programmer, såfremt du har brudt forseglingen. Bolde med ABS funktion der har været pumpet op. Puder og madrasser der har været benyttet. Bestillingsvarer som madrasser, klippede stoffer og reformerudstyr. Personlig træning der er faktureret og påbegyndt. Når du udnytter fortrydelsesretten, skal du selv betale for fragten, når du returnerer varen. Returnering kan ske ved at du: Nægter at modtage varen når den leveres, samtidig skal du give os besked om at pakken kommer retur, og at du har fortrudt. Sender den retur med posten eller fragtfirma til vores adresse (sendes som erhvervspakke). Vær opmærksom på at du selv har ansvaret for pakken, indtil den er modtaget her hos os. Det være sig selve forsendelsen, samt indpakning/behandling af denne.

Afbestilling:

Afbestilling skal ske hurtigst muligt efter at ordren er foretaget. Såfremt ordren er afsendt fra os, skal du blot afvise modtagelsen af pakken ved levering.

Betaling:

Betalingsbetingelser Skyldige beløb skal betales senest 8 dage fra fakturadato (forfaldsdagen). Ved forsinket betaling skal der svares renter i henhold til renteloven (2% pr. måned af det skyldige beløb) fra forfaldsdagen. Der opkræves et gebyr på kr. 100,00 pr. påkravsskrivelse. Der foretages 2 påmindelser med minimum 10 dages mellemrum. Herefter tilsendes et betalingspåkrav. Hvis betaling ikke er modtaget efter ti dage fra påkravsdato, forbeholdes retten til at overgive restancen til tredjepart i forbindelse med inkasso. Disse betingelser gælder for køb i webshop, som ordre via mail eller telefon.  

 

Forsendelse og Levering:

Forsendelse, Danmark (inkl. ekspedition, pbs gebyrer osv.) Din ordres forsendelsespris beregnes dels på vægt og dels på volumen, derfor er det ikke muligt at give dig en præcis pris her. Du kan se den præcise pris på forsendelses ved at lægge de ønskede varer i kurven - i kurven vil den estimerede forsendelsespris ses. Forsendelse, Udland Forsendelser til udlandet afregnes svarende til Post Danmarks takster. Skulle en ordre blive leveret over flere omgange, grundet forskellige leveringstider, betaler du ikke yderligere i leveringsomkostninger.

Spørgsmål sendes til: 

kb@starfit.dk /  tlf: 25231853